English  Version   

 Til forsiden

 
Siden lavet af:

 
Optræk til krigene

 
1. Slesvigske Krig 1848-50
     
Træfningerne    
        -
Fredericia
        - Isted
     
Marinen

      
Grave - mindesmærker

 2. Slesvigske Krig 1864
     Mysunde
     Selk
   
 Dannevirke
     
Sankelmark
    
Belejring Dybbøl
    
Besættelsen af Jylland
    
Stormen på skanserne

     Overgangen til Als
     Lundby
     Marinen
     - Slaget ved Helgoland
     Grave, mindesmærker
    
Freden
    
Efterspillet

     Festung
    
Sonderburg-Düppel


 
Røde Kors

 
 Grave, mindesmærker
  -
Andre steder


 
Myten om Pioner Klinke

 
Istedløvens historie


 
Dreyse gevær M/41

 
Oversigt artilleriet 1864

 
Skanserne 2010

 
 
















 

De slesvigske krige 1848-51 og 1864

Slaget på Isted Hede 24 - 25 juli 1850

 Slaget ved Isted er det største slag i danmarkshistorien. Næsten 40.000 danske soldater kæmpede mod 27.000 slesvig-holstenere
 på Isted Hede, nordvest for Slesvig.

 Den danske overkommando havde ingen overordnet plan for det felttoget i 1850.
 I juli indløb en række meldinger om, at den slesvigsk-holstenske oprørshær var gået i stilling nord for Slesvig by. Overkommandoen
 så nu
 en chance for, at man kunne besejre oprørerne i ét afgørende slag. For slesvig-holstenerne, der nøje havde udvalgt et terræn ved
 Isted, der var nemt at forsvare, var planen den  samme: den danske hær skulle lokkes i kamp, hvorefter den skulle besejres ved en knibetangs-
 manøvre. De to hære var på mange punkter ligeværdige. At den danske hær var større opvejedes af den stærke forsvarsposition
 Slesvig-Holstenerne besad.

 Slaget begyndte tidligt om morgenen, den 24. juli, da den danske
 fortrop stødte ind i de slesvig-holstenske forposter. Oprørshæren
 blev trykket tilbage og ved Helligbæk kom det til en større træfning
 med store styrker på begge sider.[
 Natten til den 25. juli begyndte slaget for alvor da den danske
 hovedstyrke gik til angreb. Ved blandt andet Bøgmose og Gryde-
 skov  kom det tidligt om morgenen til hårde kampe. Mod øst
 kastede de danske styrker de slesvig- Holstenske tropper tilbage
 mellem Bøglund og Nørre Farensted. Herefter trak Oprørshæren
 sig tilbage til Vedelspang.[1]

 De tidligere dages varme vejr, blev nu pludselig afløst af dis og
 silende regn, hvilket gjorde det meget vanskeligt for hærførerne at
 bevare overblikket over slagmarken og deres styrker.
 Kl. 05 om morgenen tog Slesvig-Holstenerne initiativet og angreb
 de danske tropper med to brigader ved landsbyen Stolk. En time
 senere, omkring kl. 06, blev den danske styrke ved Isted by lige-
 ledes angrebet. Ved Stolk blev de danske styrker overrumplet og
 kastet tilbage, hvorunder den danske general F.A. Schleppegrell
 faldt.

Kort over området ved Isted Hede

 Ved det efterfølgende angreb på Isted  by kom det til regulære gadekampe og der blev kæmpet fra hus til hus.
 Den danske Divisionsreserve blev nu indsat, og omkring kl. 07.45 lykkedes det de danske styrker at stoppe slesvig-holstenernes
 angreb.
 På trods af Slesvig-Holstenerne nu var på tilbagetog, sendte oberst Baggesen en række alarmerende beskeder til General Krogh
 og hans stab. Dette betød at en igangværende flankemanøvre vest for slagmarken blev aflyst og tropperne kaldt tilbage, og der-
 
med blev Slesvig-Holstenerne reddet fra noget kunne have fået af en afgørende kamps karakter for den fortsatte krig..

 I stedet indledte general Krogh et angreb omkring middagstid uden støtte fra det rytteri og uden forudgående bombardement fra
 artilleri. Tidspunktet var dog velvalgt. Da det danske angreb startede, var det slesvig-holstenske artilleri ved at trække sig tilbage,
 og de danske soldater blev skånet for omfattende artilleribeskydning. Slesvig-Holstenerne var nu under tilbagetog overalt og om-
 
kring kl. 14.15 indsattes en rytterbrigade på slagmarkens centrum. Brigaden forfulgte slesvig-holstenerne til syd for Husby, hvor-
 
efter brigaden, af uforklarlige årsager, trak sig tilbage efter en mindre træfning. Trods rytterbrigadens tilbagetrækning fortsatte
 den danske hovedstyrke sin fremrykning og sidst på eftermiddagen nåede danskerne Skovby og Slesvig by.
 Slesvig-Holstenerne havde trukket sig tilbage, og slaget var forbi.[

 De danske tab var 845 faldne, 2.405 sårede, heraf blev de 47 taget til fange, og 368 usårede ligeledes taget til fange.
 Slesvig-holstenernes tab var forholdsvis større. 534 faldt og 1.202 blev såret. 411 sårede og 1.072 usårede blev taget til fange.

                       Flensborg, dansk grav efter slaget ved Isted Sejren var imidlertid dyrekøbt og på dansk side led man betydelige tab, især erfarne officerer, general Schleppegrell og oberst Læssøe. Efter sejren ved Isted tog den danske hær stilling på Dannevirke.

Selvom danskerne havde vundet ved Isted, var det ikke en stor sejr
og de danske tab oversteg de slesvig-holstenske. Oprørshæren  var  dog stadig kampdygtig og krigen fortsatte. Dette førte til de senere kampe ved Mysunde og belejringen af Frederiksstad.

Til minde om slaget skabte H. W. Bissen den berømte Istedløve, som placeredes på Flensborg Sct. Mariae kirkegård, hvor mange af de faldende fra slaget ligger begravet.

Se Istedløvens historie
 

 To af salmedigteren Grundtvigs sønner deltog i slaget. I et brev hjem til moderen skrev Johan Grundtvig:" Schleppegrell, Læssøe,
 Trepka, oberstløjtnant Bülow og Kaptajn Kranold, alle armeens håb tabte!" og hans bror Svend Grundtvig skrev:" Af 17 officerer,
 som vi gik frem med i går morges, vendte kun 5 uskadte tilbage...Hvad der kostede os mest, var stormen på Isted by, hvor fjenden
 holdt sig hårdnakket og skød ud af alle vinduer, medens vi måtte frem over åben mark og gade... Den fjendtlige stilling var meget
 stærk og vort overtal sikkert ikke betydeligt. Og det skal jeg aldrig nægte, at der blev kæmpet imod os med dygtighed og forbitrelse."

Følgende vers er fra N.F.S. Grundtvigs kærmindesang
"Det var en sommermorgen" om Istedslaget:
Der faldt i ungdoms blomster
så mangen modig svend,
at tysken tror det næppe
vi mange har igen;
dog synger danske drenge.
de slår i vænget top:
som blomster i enge
hvert år de vokser op.

Guds fred med vore døde
i Danmarks rosengård!
Guds fred med dem, som bløde
af dybe hjertesår!
Vor kærlighed med alle,
de store og de små,
som ville stå og falde.
med løben askegrå!