English  Version
  


 Forsiden

 Slaget ved Helgoland
 

 













 

De slesvigske krige 1848-51 og 1864
Fregatten Jylland

 Fregatten Jylland løb af stabelen den 20. november 1860, og var det tredje skib i en planlagt serie på fire, hvor forløberne, ”Niels
 Juel” og ”Sjælland”, var blevet søsat i henholdsvis 1855 og 1858.

 Jylland var den første i serien, der blev bygget som fuldkraftsfregat. Den var bygget af træ og havde master, men var dertil udstyret
 med en motor og en skrue, der gjorde det muligt både at sejle for vind- og kulkraft.
 Motoren var fremstillet af det danske firma Baumgarten og Burmeister.
 Som det ofte sås med militært udstyr i den periode, overhalede
udviklingen overhalede fregatten, nærmest før den blev søsat.
 Efter den amerikanske borgerkrig havde vist fordelene ved panserskibe, blev  der ikke bygget flere træskibe. Den fjerde planlagte
 dampskruefregat, Peder Skram, blev i hast lavet om til et panserskib.
 De to ældre fregatter, Niels Juel og Sjælland, fik efterfølgende bygget dampmaskineri ind i de eksisterende skrog.

 Allerede i 1864 fik den danske flåde et avanceret panserskib, 'Rolf Krake'. Rolf Krake sejlede også på damp og sejl, men havde
 som det første danske krigsskib også drejelige kanontårne. Det deltog med teknisk succes i den anden Slesvigske krig, og kunne
 hvis det havde været indsat rigtigt, bl.a. have fået stor betydning under den Preussiske landsætning på Als den 29. juni 1864.

 Slaget ved Helgoland blev den eneste træfning, fregatten Jylland deltog i. Herefter tjente Jylland som eksercerskib, og foretog
 derudover nogle togter til Dansk Vestindien for at repræsentere Danmark blandt de stadig mere oprørske indfødte. I 1874 op-
 
højedes Jyl land til kongeskib da Christian IX skulle til Island for at fejre øens 1000-års jubilæum.
 Man byggede ved denne lejlighed en kongebolig på dækket, der blandt andet indeholdt et topmoderne vandkloset. Boligen kom
 også til nytte i 1876, hvor kongefamilien var på sommervisit hos den russiske zar.

 Jyllands sidste aktive togt gik til De Vestindiske Øer i 1886-87. Herefter  fungerede den som kaserneskib indtil 1908.
 

  Længde 71,00 20 6 tommers 50 centners kanoner
  Bredde 13,20   6 5 tommers 28 centners. kanoner
  Dybgang   6,00   6 37 mm. revolverkanoner
  Deplacement 2.456 tons   1 37 mm bagladekanon
  Besætning 405-430   1   8 mm. mitrailleuse

 
    Fregatten Jylland i Århus 1909
              "Jylland" i Aarhus 1909
 Sovesal på kaserneskibet Jylland 1941
Sovesal på Kaserneskibet "Jylland" 1941

 
 
                              Rigning

                        Forstavnen
Fregatten Jyllands agterspejl
                        Agterstavn

 Til skroget medgik der 35.000 kubikfod egetræ svarende til 40 tdr. land egeskov. Højeste mast er 53 meter (Rundetårn er 35 m)

 
                   Spanter og tømmer
         
            Gallionsfiguren "Ran"
              Skruen på Fregatten Jylland
                            Skruen

 Gallionsfiguren forestiller Ran, der med sin mand Ægir udgjorde havets guder. Deres ni døtre er havets bølger.
 Ran  fanger, iflg. nordisk mytologi, druknede søfolk i sit net og fører dem til sit rige på havets bund.

               
                             Rattet
       
         Reserve rat under dæk
Gangspil til ankeret på Fregatten Jylland
                     Gangspil til anker

 Fregatten har i alt otte ankre, hvoraf de fire sværankre vejer hver 2,5 tons. 

 
                       Lænsepumpe

        Kabyssen med brændekomfur
              
                    Billede af Chr. IX

 

 
     Officersretirade

   Mandsskabets retirade på gallionen

                Urinal ved gallionen

 
 
       Indgang til kahytter fra dækket

                Dækket med kanoner

                             Dækket

 Ombord var nogle ældre 12 29 29 centner*  bronzekanoner fra 1767. Der var tidligere landlkanoner sat i skibsrappert.
 Da der ikke var råd til at udstyre alle flådens skibe med nye riflede kanoner, forsøgte man at oprifle ældre kanoner. De noget nyere
 støbejernskanoner var ikke egnet til dette, hvorfor man i 1861 opriflede ældre bronzekanoner der var nemmere at udbore.
 Granatvægt 12 pund (6 kg.)

* Centner angiver kanonløbets vægt. 1 centner = 100 pund = 50 kg. Støbejernskanonernes løb vejede således 2500 kg.
 
  Fregatten Jylland Bronzekanon
Riflet Bronzekanon 1767
             
                      Broncekanon
Opriflet bronzekanon fregatten Jylland
Riflingen

 Ombord var også Støbejernskanoner 50 pund 30 centner  fremstillet i Sverige i 1830'erne. Projektilvægt 15 kg.
 
 
       Støbejernskanon
             Fregatten Jylland bagladekanon M/1879
                Bagladekanon 1879

         Støbejernskanon på dækket

 Der var også moderne bagladeskyts på fregatten. Krupp bagladekanoner, 5'' 28 centner med kort rekyl, monteret i slædeaffutage.
 Dette gjorde det muligt at rette kanonen sideværts. Kanonen er støbt i 1879.

 
      Fregatten Jylland skibsartilleri
Støbejernskanon under dæk

                    Støbejernskanon

                         Kanonporte

 
  '
                         Roraksel
 
                        Skruebrønd

 Fregattens skrue kunne trækkes op i skroget når kun sejl skulle anvendes. Det krævede 200 mand at hæve skruen.

 Alle fregattens kanoner havde en samlet vægt på 85 tons.
 
 Sygehjælper Søren Trane stod lige ved siden af fregattens skibsklokke,
 da den blev ramt af en østrigsk kanonkugle. Et stykke af klokken ramte
 Søren i underansigtet og knækkede hans underkæbe:
 Sprængstykket ramte kinden med så stor kraft, at det knækkede stykke
 af underkæben blev revet ud gennem et stort hul, som opstod i venstre
 kind.
 Han blev af lægen på skibet vurderet døende, men overlever og får en,
 for den tid,  avanceret rekonstuktion af vl.a. et stykke ribben og et styk-

 ke
overarmsknogle.

 
Fregatten Jyllangs ødelagte skibsklokke
     Den ødelagte skibsklokke