English version 

 Siden lavet af:

 Stillingens Baggrund.

 Stillingens forløb

 Stillingen
på Google Earth


 
Opførelsen

 Infanteristillingerne

 De lette og middeltunge
 batterier

 De tunge batterier

 De omliggende lejre

 Fæstningsfangerne

 Andre sønderjyske anlæg

 Andre batterier

 Zeppelin basen Tønder

 Dette kan du se i dag

 Mogens Scott-Hansen

 Bogen om Scott 2018

 Forside

 
 












































































































































































































 


Sikringsstilling Nord (Sicherungsstellung Nord) 1916-18

Infanteristillingerne

 Sikringsstillingen blev aldrig taget i brug, og de forberedte anlæg blev ikke færdiggjort.
 Skyttegrave og andre gravarbejder blev dengang foretaget af brugerne, hvilket vil sige at anlæg som  skyttegrave og andre udbedringer
 i terrænet skulle foretages af de soldater der skulle besætte stillingen. Kun første linie blev gravet færdig medens  resten kun blev mar-
 keret i et spadestiks dybde.

        
Luftfoto af 1. og 2. parallel ved Skærbæk (Flyvevåbnets historiske arkiv)

 Skyttegravenes tracé:
 Stillingen er typisk anlagt i to skyttegravslinier. Afstanden imellem dem er 100-400 meter. De langsgående grave er forbundet med tvær-
 gående løbegrave for hver 200 meter. Skyttegravene er traverserede. På enkelte steder er udført ø-traverser for at bibeholde kæden.
 Forbindelsesgravene er enten zig-zag grave, slangegrave eller traverserede. Gravenes 1. linie findes normalt på forskråninger (bakke-
 siden mod fjenden) og 2. linie normalt også her, men findes også på bagskråninger (bakkesiden vendende mod egne linier).

           
               Tysk skyttegrav, vestfronten

Dansk traverseret skyttegrav,
              Tunestillingen
 
 rest af tysk skyttegrav i Sikringsstilling Nord,
           Trassé af skyttegrav i Hyrup Skov 2017    

 Pigtrådsspærringerne:
 Foran skyttegravenes 1. linie har der stort set alle steder stået dobbelte trådhegn. Bælter af tråd hegn på 7-9 meters bredde med 7-9
 meter imellem. Foran 2. linie var der typisk 1 bælte, også 7-9 meter bredt. Fra 2. bælte til skyttegravens forkant var der 20-50 meter.
 Hegnsbælter kunne være anlagt i zig-zag med en total bredde på 2-300 meter.
 Der er fundet 4 forskellige slags tråd i stillingen. Den mest almindelige var en russisk tråd (krigsbytte) med 4x4 m.m. tråd med  pårul-
 lede pigge på op til 30 mm længde. Piggene var anbragt med ca. 2 cm. afstand. Foran "russer-tråden" har almindelig fåretråd været
 anvendt. Almindelig glat tråd har ligeledes været brugt. Faktisk er tråd uden pigge særdeles effektiv, blot den er placeret rigtigt.
 Tråden var monteret i enten træpæle, jernskruepæle eller T-jerns pæle. 

 

 
  Sikringsstilling Nord, pigtrådsrester
Original rest af alm. fåretråd fra Sikringsstillingen
 
  Sikringsstilling Nord, pigtrådsrester i stillingen
 Original rest af "russertråd" fra Sikringsstillingen
 
  Skruepæl og forankringspløk
Jernskruepæl med forankringspløkfra Sikringsstillingen
Skruepæl og russertråd
                   Original Jernskruepæl og "Russertråd"

 Netop pigtrådsbælter med flankerende maskingeværild havde kostet så enorme ofre under 1. verdenskrig, at der givetvis har været for-
 beredt mange flankeringsstillinger med maskingeværer.

                            
                        
 
  
Pigtrådtrådsbælter på Vestfronten
 

      - og et af dens ofre
 

 De planlagte anlæg er spændende ud fra et militærhistorisk synspunkt, idet de var anlagt i ro og mag. Ingen hastværk fordi en fjende var
 på vej, tid til at udvælge de rigtige steder og ikke mindst 10 års øvelser i området.  Endelig er stillingen jo bygget efter de seneste erfa-
 ringer fra øst- og vestfronten. Og historien har jo vist os, at krigskunsten udviklede sig så hurtigt, at stort set alle anlæg fra før krigsud-
 bruddet i 1914 var håbløst  forældede.
 Sikringsstilling Nord var helt up to date i alle henseender.

 Et billede af de ufærdige stillinger kan man måske danne sig ved at studere materialet om Tunestillingen på Sjælland.  Den deler på man-
 ge måder fortid og skæbne med sikringsstilling Nord. Bygget 1914-16 med alle til rådighed værende erfaringer, over en 20 km. linie fra
 Køge Bugt til Roskilde  Fjord.  Der var  her over 5000 støbte anlæg og skyttegrave og pigtrådsspærringer langt mere udbygget end i sik-
 ringsstillingen.  
 Sikringsstilling  Nords svære batterier manglede dog på Tunestillingen, der udelukkende var støttet af  lette og  middeltunge feltbatterier.

      Sikringsstilling Nord, sprængt opgoldsrum i Vedbøl
   Sprængt opholdsrum i Vedbøl nord for Skovby-batteriet:
Bemærk jernbaneskinnerne nederst der var brugt som armering
og plader af bølgeblik øverst der blev brugt som overdækning.

 Der var etableret en del fremskudte anlæg, primært bunkere for maskingeværer.
 De fremskudte anlæg lå ved Lindholmgård nordvest for Toftlund, i Lindet Skov ved Lindet Kro, ved Ulleruplund og ved Karlbo Skov. Et
 fremskudt anlæg bestod normalt af 2 til 4 maskingeværreder (I dansk terminologi kaldet kaldet huler).
 Maskingeværet fik sit afgørende gennembrud i 1. verdenskrig, hvor våbnet menes at have kostet op mod 5 millioner menneskeliv. Tysk-
 land brugte primært Maxim-geværet, medens Danmark bl.a. brugte Gatlings Mitrallieuse, senere suppleret med Madsen rekylgevær
 M/1902. England anvendte sit eget Vickers.

 

  Maxim maskingevær M/1908
Maxim 1908 (Tysk)

                          Maxim
 Maxim-Tokarev 1910 (russisk)
Maxim-Tokarev 1910 (russisk)
        
       
Maskingeværstilling med 4 standpladser mellem Øster Gasse og Arrildmark

 Den tyske infanterist var bevæbnet med en af tidens bedste geværer. Mauser M/98 med en effektiv rækkevidde på ca. 2000 meter.
 I begyndelsen af krigen brugtes den karakteristiske pikkelhue, med eller uden feltovertræk. Senere anlagdes den karakteristiske
 kantede hjelm.
 Der er en ejendommelig forskel på den tyske og den engelske.
 Den flade engelske med brede vandrette kanter var beregnet til at beskytte soldatens hoved og halsmod  nedfaldende genstande
 (skyttegravs- og stillingskrig) medens den tyske også beskyttede ører, nakke og hals mod ting der kom vandret.
 En mere universel infanterihjelm. 

                     
                      Pikkelhue med og uden feltovertræk.

        Den senere hjelm 1916

                      Garnisons hue
 
     
       
  
Engelsk hjelm 1915