Skiringsstilling Nord.

 
 English version 

 Siden lavet af:

 Stillingens Baggrund.

 Stillingens forløb

 Stillingen
på Google Earth


 
Opførelsen

 Infanteristillingerne

 De lette og middeltunge
 batterier

 De tunge batterier

 De omliggende lejre

 Fæstningsfangerne

 Andre sønderjyske anlæg

 Andre batterier

 Zeppelin basen Tønder

 Dette kan du se i dag

 Mogens Scott-Hansen

 Bogen om Scott 2018

 Forside
 
 


  










































































 













 


Sikringsstilling Nord (Sicherungsstellung Nord) 1916-18

Andre anlæg i stillingen


 Kommunikation

 Kommunikationen mellem batterier og til og fra stillingen foregik med telefonnettet, et blinksignalnet og
 radio stationer. Telefonnettet ved vi  ikke meget om, da det ikke efterlader spor.
 Blinksignalnettet ved vi en del mere om. Formentlig har der været tale om et kodet morsesystem.

 Der var  opført  et antal  blinksignalstationer. Både som tårne og nedgravet i højere liggende gravhøje.
 Der var så gravet  huller i siden, så lyssignalerne kunne udsendes. Der lå stationer i  Knivsbjerg, Ven-
 bjerg, mellem Venbjerg og Hoptrup, Stenhøj, Bjørnskov, Gestrup, Toftlund,  Vongshøj, Gasse Høje,
 Bredebro, Ballum, Juvre,  Havneby og List på Sild.  Herudover var  der to stationer foran stillingen,
 Højrup og Fjellumhøj.

 Lyskilden var en karbidprojektør med en lysåbning på ca. 0,5, meter. Hertil hørte en acetylenbeholder
 og et ilt-batteri. Blinkene blev frembragt ved at en klap blev ført ind mellem flammen og hulspejlet.
 Det er blevet fortalt, at man i skarp sol kunne aflåse blinkene 15 km. væk ved brug af kikkert.
 Flere krigsberetninger fortæller, at blinksignalerne var tidens mest effektive og driftsikre feltkommuni-
 kationsmiddel. Signalraketter duede  ikke under artilleriild, telefonledninger var sårbare og radio
 stadig ikke stabil. 
 I Jena blev i 1921 indviet et mindesmærke over "Den Faldne Blinker" i erkendelse af deres store
 betydning. Dette er senere blevet  restaureret.
 

  Mindesmærke i Jena for den tyske blinker Blinker-mindesmærke i Jena
                           Postkort
Det nyrestaurerede monument  i Jena for blinkerne
       Det restaurerede monument

 Radiostationer
 
 
Der har været tale om både mobile og stationære radiostationer. Vi kender de seks: Tamdrup Høj
 vest for Årøsund,  Haderslev vest,  Knivsbjerg, Rødekro, Geestrup, Toftlund og Tønderbasen (luft-
 skibsbasen) Tamdrup Høj, Tønder og Rødekro var med sikkerhed faste stationer.  Rødekro havde
 5 master af trægitter på 85 meters højde. Disse blev senere overtaget af den danske hær. To master
 endte  i Viborg, to i Ryvangen og to halve master i Odense.

  Telegrafstation Rødekro
 Telegrafstationen Rødekro. Billede fra
 nødpengeseddel. (En antenne mangler)
Radiostation, korpsniveau 1916
              Radiostation,
        korps-niveau 1916

  Felttelefon station 1916

 
 Jernbaner


 
Under 1. verdenskrig,  var jernbaner stadig det hurtigste transportmiddel til tungt materiel.  Længe før
 krigen var der truffet forberedelse til militære transporter. Nogle steder allerede ved banens projek-
 tering, f.eks. de lange læsseramper i Over Jerstal og Skærbæk. Der blev arbejdet med tre forskellige
 baner (forskellig sporvidde) Statsbanenettet, amtsbaner og feltbaner. Statsbanerne udgjorde to læng-
 debaner med deres sidespor. Herfra var der militære stikspor til 24 cm. batterierne. 

  Militærtog
                              Sporvejslokomotiv som militærtog

 Oversvømmelsesanlæg
 
 Der var forberedt nogle store oversvømmelsesanlæg, der havde til formål at oversvømme arealerne 
 foran  stillingen. Bortset fra de 16 stemmeværker og dæmninger der enten var færdige eller påbegyndt, 
 ved man ikke meget om disse oversvømmelser. Vi har således ikke kendskab til hvilke arealer der
 skulle gøres vanskeligt passable eller hvor lang tid det ville tage.
 Man kan dog tage udgangspunkt i de planlagte oversvømmelser foran Københavns Befæstning. Disse
 var planlagt til at tage flere døgn.
 
 Et af de tilbageværende anlæg er Pionerbroen ved Bevtoft. der er bygget af  Ersatzpionerkompagnie
 10 i 1918. Denne bro indgik i kæden af stemmeværker.

      Pionerbroen, Bevtoft
             Broens østside.
  Stålrammen skulle holde de træ-
bjælker der skulle opstemme vandet.
 
Pionerbroen, Bevtoft
           Broens Vestside


 
Pionerbroen, Bevtoft
        Broens "dåbsattest"