Siden skrevet af:


 Bangsbofortet 1940 - 45

 Overtagelsen 1945

 Bangsbofortet 1945 - 62


 Links:

 Hornbæk Batteri


 Forside

 

 





 







































































































































































































































































































































































 


Bangsbofortet 1945-1962

Den Kongelige Danske Marine

   

 Danmarks Strategiske Placering 

 
Danmarks placering som "Proppen i Østersøen" var vital for både NATO og Warshawa-pagten gennem den kolde krig. Den
 eneste vej ud af Østersøen var gennem dansk farvand. Ingen transport- eller krigsskibe kunne komme gennem dansk farvand
 uden enten at  blive observeret eller beskudt. Mod Østersøen byggedes i begyndelsen af halvtredserne to nye Kystforter.
 Stevnsfortet,
hvis primære opgave var at beskytte mineudlægninger i den sydlige del af  Øresund og Fakse Bugt samt hindre
  fjendtlig gennemsejling af Øresund og Langelandsfortet, der skulle beskytte mineudlægningerne i Storebælts sydlige del og
 hindre fjendtlig adgang til Storebælt.
 
 I Nordjylland, syd for Frederikshavn ved Pikkerbakken, overtog marinen efter krigen det store tyske anlæg "Stützpunkt gruppe Süd".
 Dette blev nu omdøbt til Bangsbo Fort. Dette var et af de få anlæg der i sin fulde udstrækning blev overtaget af dansk  forsvar efter
 besættelsen. 
 

                               Bangsbofort Bangsbofort


 
Overtagelsen af de tyske anlæg.
 

 Straks efter besættelsen tog en kommision rundt til de efterladte tyske anlæg og vurderede størrelse og fremtidig brug af pladser
og artilleri. Se indberetninger og indstillinger om Pikkerbakken  her 

 

  Man anbefalede at området blev taget i brug som forsvarsanlæg med følgende:
            - 4 stk. 15 cm. Bofors kanoner (fra Niels Juel)
            - 4 stk 105 mm. luftværnskanoner
            - Diverse ildledelsesudstyr
            - 70 betonanlæg
 
 
I begyndelsen anvendte man hovedsaglig de efterladte tyske installationer, herunder både 15 cm. kanonerne og 105 mm.
 luftværnskanonerne.
Derudover blev området udvidet med Frederikshavn Flåderadio samt en kystradarstation. Radiostationen
 var den første der var i stand til at kommunikere med Grønland. Dette skete med et par 40 meter høje master tyskerne havde
 efterladt i Skagen.
 
 Efter indmeldelsen i NATO i 1949 påbegyndtes en udbygning og modernisering og i 1952 tog kystdefensionen, senere kyst-
 befæstningen, fortet i brug under det nye navn Bangsbo  Fort. Der blev i den forbindelse opført 10 nye betonanlæg. Stort set alle
 anlæg var i brug frem til 1962, og enkelte anlæg er stadig i brug i forbindelse med farvandsovervågningen. Den tyske radar
 af typen Würtzburg Riese blev erstattet af en dansk radar opført på samme sted.

 

    Bangsbofortet, yysk radar Würtzburg Riese
Tysk radar Würtzburg Riese (ikke fra Bangsbo)       
Bangsbofortet, radar på Pikkerbakken 1945
               Dansk radar på Pikkerbakken i 1945

 
 
Stützpunkt Gruppe Süd var nu blevet til Bangsbo Fort, hørende under Kystdefensionen (fra 1951 Kystbefæstningen). 
 

 
 
  Porten til Bangsbofortet
                 Porten til området



 
Fortets forskellige anlæg.

 
Området blev taget i brug af  Kystdefensionen i 1945/46.
 Det strækker sig i dag over 35,5 hektar, hvoraf forsvaret ejer de 14 og de resterende 21 er lejet af private lodsejere

 

 
 

 

 
      Bangsbofortet, området


 Den primære bevæbning var de fire 15 cm. kanoner fra Niels Juel samt de fire 105 mm. luftværnskanoner tyskerne havde efterladt.
 Der var i hele landet efterladt en del af disse 105 mm. kanoner, og de blev alle taget i brug andre steder, bl.a. på Flakfortet.
 Bangsbo Forts opgave var at beskytte farvandet ud for Frederikshavn samt havnen. De tre af kanonerne var monteret i egen bunker
 
opført af tyskerne (Regelbau M 270). Den fjerde var monteret på en åben brisk.
 

  Bangsbofort, tysk kystbunker Regelbau M 270
      Tysk kystbunker regelbau M 270
 
Bangsbofort, tysk kystbunker Regelbau M 270
Kilde:Bangsbofortet
 
  Bangsbofortet, 15 cm kanon fra "Niels Juel" Bangsbofortet, 15 cm skyts fra Artilleriskibet "Niels Juel"

 Hver bunker vat opdelt i en række rum.
 Fra indgangen kom man ind i granatmagasinet. Til højre i dette lå der et lille rum der dels var magasin til granaternes brandrør. Dette
 var samtidig indrettet som nærsikringsrum. Ved siden af grantmagasinet lå ladningsmagasinet. I forbindelse med dette lå også et
 nærkamprum.
 Fra hvert magasin førte en skinne ind i skytsrummet, hvorpå ladning og granat hver for sig kunne bringes ind til kanonen.

  Bangsbofortet, skytsbunhkerens strube 
               Skytsbunkerens strube
         Bangsbofortet, skytsbunkerens strubeflankering
             Flankerende nærforsvar
 

                 Granatmagasinet
  Bangsbofortet, ladnings- og granatmagasinet
      Udlangeråbningerne i ladnings- og
                     granatmagasin
       
    Nærkamprum og brandrørsmagasin
 
       
                 Udlangeråbning

 Fra de to magasiner er der gennem ståldøre adgang til skytsrummet og kanonen.

            
              Indgang til skytsrummet fra
                         magasinerne
             
Bangsbofortet, skytsrummet
                       Skytsrummet
      


           
 
        
             

           Kanonen i skytsrummet
     

                 

 Kanonerne var 15 cm. L/45 hurtigskydende pjecer produceret af Bofors i Sverige i 1922. De er fremstillet efter tegninger og med stål
 fra Krupp i Essen, Tyskland. Grunden til dette var, at Tyskland ikke måtte producere så store kanoner efter 1. verdenskrig.
 De havde en rækkevidde på 18 km, og kunne skyde 7 skud i minuttet med en veltrænet besætning. De tre kanoner var opstillet i
 kystbunker, medens den fjerde stod på en åben brisk. Den blev hugget op, men senere erstattet  af den sidste reservekanon fra
 Holmen.

 
               15 cm HsK L/45 fra Bofors
15 cm. skyts på Bangsbofortet
           

 
                  
 

    
 
          
 
 
           

 

 

 Den fjerde kanon blev af de inspicerende danske officerer fundet under åben himmel på en ufærdig brisk.  Denne blev bygget færdig
 af Søværnet i 1950. Kanonen blev fjernet ca. 1964.

 
 Den åbne brisk til den 4. Niels Juel kanon
Ammunitionselevator på Bangsbofortet
                  Ammunitionselevator
Den åbne brisk på Bangsbofortet
                          Standpladsen

 Bag hver skytsbunker fandtes et egentligt ammunitionsmagasin. Også dette magasin var opdelt i et granatmagasin med særligt rum
 til brandrør og et ladningsmagasin.

             Bangsbofortet, nedgang til ammunitionsmagasinet
     Nedgangen til ammunitionsmagasinet
 


                  Gangen til magasinet


 


             

                   Dørene til de to magasiner
 
 

 

Granatmagasinet med rummet til brandrør
 


 

 Til observation og ildledelse lå et større bunkeranlæg.

  Bangsbofortet, ildlederbunker
                         Ildlederbunkeren

 
Bangsbofortet, ildleder bunker
 

 I forbindelse med de forskellige funktioner var der en del mandskabsbunkere på området, De var bygget som Regelbau 628.
 I hver bunker var der plads til 9 mand med køjer, et lille skab, bord, stole samt personlig udrustning. I bunkeren var der også en ovn.
 Denne kunne også anvendes til lettere madlavning. Ovnen var specie, idet der var kraftige lukkemekanismer på spjældene så den
 dels kunne holde tæt under rystelserne under et artilleriangreb og dels kunne lukkes af mod gas udefra.
 Dørene til bunkerne var kun 1,75 cm høje. Dette var en mulighed for at spare stål uden at forringe dørenes pansrede egenskaber.
 Der var ikke toilet i bunkeren. De tyske soldater skulle, når de ikke var under angreb,  anvende et centralt toilet på toppen af bakken.
 Var de under angreb blev der sat en 15 liters spand ind i bunkeren.
 De danske soldater fik stillet et gammeldags lokum lige uden for hver bunker til rådighed.

 
            Udgangen fra bunkeren
                     med lokum

   Nedgangen til bunkeren
 

             Trappen
 
Bangsbofortet, mandskabsrum
                Opholdsrummet
 
    
    Mandskabsbunker. Regelbau 628
Bangsbofortet, tysk bunkerovn
                Bunkerovnen
Bangsbofortet, køjerum
                Køjerne i rummet

                 Trappen til
             opholdsrummet

 I  midten af 50'erne byggedes en fredstidskaserne, der senere blev til Søværnets sergentskole.

 

 Tyskerne havde opført en radarbunker på Pikkerbakke. Oprindelig stod her en større radar kaldet "Freiburg" af fabrikatet
 Würtzburg Riese. Rækkevidde ca. 60 km.
 Bunkeren blev taget i brug og udstyret med en noget mindre radar, formentlig af amerikansk fabrikat. Denne blev monteret i
 det oprindelige betonanlæg.

   
 "Freiburg". Type Würtzburg Riese
 

 Søværnets radar samme sted

Foto: Ove Normann
 
  Bangsbofortet, radarbunkerens strube
            Bunkerens strube
Bangsbofortet, radarstandpladsen
           Radarstandpladsen

 

 

 Til kommandanten for Stützpunkt Gruppe Süd, Korvettenkapitän Edouard Becker, var der i tilfælde af angreb bygget en kommando-
.bunker (Regelbau M 152)  Denne blev, som de øvrige anlæg, overtaget af kystbefæstningen.

      
Kommandobunkeren Regelbau M152
(Søværnets kampinformationscentral)

Kilde: Bangsbofortet)
 
 
  Bangsbofortet, indgang kommandobunkeren
           Kommandobunkerens strube
 
Bangsbofortet, kommandobunker
             Indgang til kommandobunker
 
 Bangsbofortet, kommandobunkerens observationskuppel
 Kommandobunkerens observationsbunker
 
 
                   Observationsrummet 
          
                           Gas-slusen

               Skytsåbning nærforsvar

 Kommandobunkerens var indrettet som hovedkvarter for stillingen. Udover lokaler til forskellige administrative funktioner fandtes
 også en del tekniske anlæg.

         
          
                 Kommandobunkerens
                         ringstilling

                  Indgangen

           
Bangsbofortet, punpe til gasfilter
                      Gasfilter
 
       
 
                   Eltavle

        Fyr- og generatorrum
 
        Bunkertelefon
Bangsbofortet, tysk instruks
  At røre væggene under beskydning
  kunne være livsfarligt på grund af
  rystelserne.

 Der var en del bunkere på området med specielle funktioner.

  Bangsbofortet, sanitetsbunkeren
              Sanitetsbunker

 Indgangen til sanitetsbunkeren

     Generatorbunker
 

Indgang generatorbunker
 
  Bangsbofortet, agregatbunkeren
                        Aggregatbunker
Bangsbofortet, aggregatet
                           Aggregatet
Aggregatet var en speciel generator
der skulle forsyne en 150 cm. lyskaster
med strøm. Det var en 8 cyl dieselmotor og en 24 KW generator.
Der fandtes under den kolde krig 3 stk. 150 cm. 2 stk. 200 mm. og 5 stk 60 cm. lyskastere på området.

 I forbindelse med Danmarks indtræden i NATO og Marshall-hjælpen, fik Danmark en del 40 mm. luftværnskanoner. Der blev
 opstillet 2 batterier med hver tre kanoner på Bangsbo, et søndre og et nordre batteri. Disse blev opstillet sammen med de fire
 105 mm. kanoner der blev overtaget efter besættelsen. Denne kombinations af tyske 105 mm. kanoner og moderne 40 mm.
 Bofors kanoner skete flere steder, f.eks. også på Flakfortet.
 Det søndre batteri og briskene fra 105 mm. luftværnsbatteriet ligger i dag på det militær
e område.

    Bangsbofortet, tysk 105 mm. luftværnskanon
             105 mm. luftværnskanon
Foto: Ove Normann
 

40 mm. Bofors luftværnskanon
Foto: Ove Normann
 
  Bangsbofortet, nordre luftværnsbatteri
40 mm. luftværnsbatteri (Nordre)

 

 

 
  40 mm. luftværnsbatteri 40 mm. Bofors luftværnskanon.

(Langelandsfortet)
40 mm. luftværnsbatteri

 Man overtog også en 37 mm. FLAK-kanon fra tyskerne. (Flug Abwehr Kanone)
 Det nordre 40 mm. luftværnsbatteri er opsat ved siden af dette.  Bunkeren kunne så bruges af 40 mm. kanonbesætningen.

  Bangsbofortet, tysk 37 mm. luftværnskanon (FLAK)
                      37 mm. FLAK
         

 Da anlægget nedlægges som fort i 1962 beholder søværnet området. Selve fortområdet blev en gang imellem anvendt til øvelser,
 men var ellers overladt til forfald. Dele af fortet anvendes stadig af Søværnet til farvandsovervågning
 (Maritimt  Overvågnings Center Nord)
 
 Fra 2005 har Bangsbo Museum lejet de dele af fortet Søværnet ikke anvender, og et større restaurerings- og formidlingsarbejde
 blev indledt.